Margrethelund 4, 9330 Dronninglund, Tlf.: 99454801 
 
  Hverdagen i vuggestuen
 

Hverdagen i vuggestuegruppen

 
 

Kl. 6.30:

Vuggestuen og børnehaven åbnes af en medarbejder, som tager i mod alle børnene. Vi samles i køkkenet/fællesrummet, hvor der er mulighed for at spise morgenmad frem til kl. 7.30. Vi tilbyder havregrød, havregryn og rugfras. Øllebrød tilbydes efter behov. Det er vigtigt for os, at børn og forældre bliver mødt og set, og at alle føler sig trygge ved afleveringen. Vi hjælper barnet med at få sagt farvel/vinke til mor/far.

Vuggestuemedarbejderen møder kl. 7.15 og vuggestuebørnene trækker stille og roligt på Pingvinstuen, hvor vi leger og hygger frem til formiddagsmad. Det er også her, vi tager imod de børn, der kommer i løbet af morgenen og formiddagen.
 

Kl. ca. 8.45:

Vi tilbyder formiddagsmad. Formiddagsmaden består typisk af knækbrød, brød med ost og grøntsager så som kogte gulerødder, agurk, peberfrugt mm.

Herefter er der planlagte atkviteter/fri leg/ture m.m. frem til frokost. 

Kl. ca. 11.00:

 

Vi rydder op, vasker hænder og spiser den mad, som køkkenet har tilberedet jf. madplanen på stuen. Vi spiser i små grupper, så der er en rolig og hyggelig stemning. Under måltidet har vi fokus på, at børnene øver sig i selv at hælde op, spise mv. samt på dialogen. Ved bordet hjælper vi hinanden og holder bordskik.

Det enkelte barn sover, når det har behov for det - der vil derfor være børn, der spiser på forskellige tidspunkter.
 

Kl. ca. 14.00:

Vi begynder at servere eftermiddagsmad for de børn, der er vågne. Børnee kommer løbende op af middagsluren, da vi ikke vækker børnene.

Vi tilbyder boller/brød og frugt. 
 

Kl. 16.00:
Vi begynder at lukke stuen ned, og både vuggestuebørn og børnehavebørn samles i den anden ende af huset. Vi forventer at børnene ved afhentning får hjælp af jer forældre til at rydde de ting op barnet har leget med samt rydde op i og gøre barnets garderobe klar til næste dag.
 
Kl. 17.00:
Den Grønne Giraf lukker og vi forventer, at alle er afhentet kl. 17.00.
 

 
VIGTIGT! Husk at registrere, at barnet er kommet/gået på komme-/gåskærmen og at sige goddag og farvel til en voksen på stuen, så vi altid ved, hvem der er i huset. Det er vigtigt, at barnet altid har skiftetøj, der passer til årstiden. Da huset ikke har tørreskabe, er det vigtigt, at alle børn har to sæt udetøj (regntøj/overtrækstøj, støvler) med, da vi gerne vil have mulighed for eksempelvis at være på tur og lege på legepladsen senere på dagen.


Sidst opdateret 14. august 2019