Margrethelund 4, 9330 Dronninglund, Tlf.: 99454801 
 
  Kostpolitik
 

Kost, motion og trivsel

 

Vi ved, at en motorisk aktiv hverdag kombineret med sund kost i rette mængder, stabiliserer børnenes blodsukker. Derved kan børn lettere selv fornemme, hvad kroppen har brug for, og derfor har de lettere ved at vælge det rigtige.

 

Vores fokus er, at børn skal være i trivsel, og det gøres bedst, hvis de spiser sundt og får tilstrækkelig motion. Dette sikrer vi med en hverdag med et minimum af sukker, med sund varieret kost og masser af gode aktiviteter.

 

Dette gør vi i fællesskab med fokus på følgende:

 

  • Vi serverer morgenmad for de børn, der ikke har spist hjemmefra, i tidsrummet kl. 6.30 . 7.30. Vi  serverer havregrød, havregryn og rugfras med mælk og ½ ts sukker. Vi serverer øllebrød til de vuggestuebørn, som har brug for det.
  • Madpakken er hovedmåltidet for børnehavebørnenes hverdag. Den skal derfor ikke indeholde slik, kager, kiks, yoghurt og lignende.
  • I børnehaven serverer vi sund mad til formiddag og eftermiddag som f.eks. grøntsager, frugt, groft knækbrød/brød.
  • I vuggestuen er der fuld forplejning, som køkkenet tilbereder. Det betyder at vi serverer formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad. Maden opfyldere selvfølgelig vores kostpolitik.
  • Til måltider og i løbet af dagen tilbydes vand. For at sikre væskebalancen på de ekstravarme sommerdage kan børnehuset vælge at servere tyndt saftevand, da det kan motiverer til at drikke lidt ekstra. Vi tager individuelle hensyn til vuggestuebørnene, når det gælder drikkevarer.
  • Fødselsdage skal fejres. Dette, mener vi, kan gøres inden for rammerne af den sunde kostpolitik. Dvs. ingen slik, kager og lignende. Derfor kan barnet medbringe noget sundt at dele rundt. F.eks. pølsehorn, fødselsdagsboller, grøntsags- eller frugtspyd.
  • Børnehuset kan fejre særlige begivenheder såsom jul, fastelavn, påske og temauger med lidt sødt.

 

Madpakken til børnehavebørnene er som udgangspunkt forældrenes ansvar. Hvis et barn er småt spisende eller har svært ved at vælge, guider de voksne barnet. Hvis vi oplever en madpakke, som ikke er sund, tager vi kontakt til de pågældende forældre. Ligesom vi altid er klar til en snak, hvis I er i tvivl.


Sidst opdateret 14. august 2019